Intervju med Njordfoto
Monday, November 2nd, 2009
Under maj månad detta år hölls en fotoutställning på Cacti Art Café i Bergen under namnet “Rebirth in roots”. En av de två medverkande utställarna var Kristina Tandrup Gittesdatter, en lovande bildkonstnär från Danmark som har arbetat med sin fotokonst, via hemsidan Njordfoto, sedan 2004.
För undertecknad är det svårt att sätta ord på vad som gör Kristinas konst så speciell, men den berör på ett sätt som få konstnärer idag lyckas med. Här nedan följer en intervju med den mångfacetterade konstnärinnan bakom Njordfoto.
Rimfaxe vill rikta ett varmt tack till Kristina för hennes medverkan i denna intervju och vill även understryka att Kristina här medverkar som privatperson och konstnär, utan några politiska ställningstaganden. Tidigare har Kristina medverkat i bland annat den traditionalistiska tidskriften Hex Magazine.
Musik: Anders Hagberg – “Stenristarna”
Hur har ditt intresse för fotografi och fotokonst utvecklats? Är det någonting som du har haft med dig hela tiden?
- Da jeg var barn var jeg meget interesseret i levende billeder og lavede en masse amatørfilm, samtidig gik jeg rundt og fotograferede med et reklame-kamera min farfar havde fået fra sit arbejde.
Som pre-teenager og langt op i teenageårene malede jeg rigtig meget, samtidig med jeg fotograferede lidt. Da jeg blev 20 kom jeg så rigtig i gang med fotografiet. Jeg havde afsluttet mit gymnasium og var kommet ud som sproglig student.
Hele mit skoleforløb var ikke noget for mig, med undtagelse af billedkunst. Derfor besluttede jeg mig for at gøre noget jeg brændte for, som et slags sabbatår, og jeg var derfor at finde på en film og fotolinje. Jeg legede mig igennem hele dette år og opdagede ret hurtigt at mediet faldt mig relativt nemt. Jeg havde jo besluttet mig for at det skulle være et sabbatår, så efter eksamen droppede jeg ud som planlagt.
Jeg havde og har stadig ingen intentioner om at uddanne mig indenfor fotofaget. Siden 2004 har jeg lavet billeder under navnet Njordfoto, og herfra er det gået stærkt…
Varifrån hämtar du din inspiration och hur ser din skapande process ut?
- Min inspiration ligger i naturens dybde, inde i de lag vi skal anstrenge os lidt for at se og føle. Naturens mange ansigter i form af farver og lys inspirerer mig til at gengive dem i mennesket som en del af naturen. Vores instinkter og gamle bånd af urtråde er meget vigtigt for mig. Oprindelige folk optager mig også meget. Gamle håndværk og shamanisme i særdeleshed.
Nogle gange kommer strømmen indefra og knokler på for at blive udtrykt. Store og små ting bliver skildret gennem mine billeder, og det tog mig en stor portion mod at vise andre billeder første gang. For man er jo helt nøgen i sit udtryk, uden filter, og for hvert billede giver man jo lidt af sig selv.
Andre gange skubber jeg inspirationen lidt i gang.
Jeg sidder ved et gammelt mørkebrunt træ-chatol, med fossiler og andet godt fra havet jeg har fundet, og laver mine billeder. Jeg arbejder bedst alene (kun) og bedst når mørket falder på.
Jeg hører altid musik når jeg sætter mig her, meget forskelligt. Lige fra nordamerikansk chanting, samisk joik eller norske shamanistiske hymner til svensk psytrance. Musik gør noget, det sætter billeder i bevægelse, og gør at man når længere ind i sit eget selv og helt ud i de yderste drømme.
Vid vilken tidpunkt märker du att en bild har kommit i sin rätta form och kan betraktas som färdig?
- Det er en proces. Når jeg sætter mig ved mit chatol har jeg ingen anelse om hvad der skal ske. Jeg kigger i mit billede-bibliotek og ser om der er noget der fanger mig, i forhold til hvilken stemning jeg er i.
Når jeg har fundet mit grundbillede begynder jeg at lege med lag, farver og lys. Der er mange lag i hvert billede, kun meget få er ét billede. Lige pludselig er den dér! Det er svært at sige hvornår jeg når dertil, men når det rør mig og gør noget ved mig, så stopper jeg.
Mental Reagens är en stark, suggestiv bild som griper tag i betraktaren. Kan du berätta lite grann om denna bild och dina tankar bakom den?
- Frustration.
Mental reagens er et billede af et skrigende stille indre af alle de børn der bliver født i en verden hvor de ikke kan finde vej. En verden der ikke passer til menneskets rene natur som det stadig befinder sig i som nyfødt. Mennesket og verden udvikler sig hele tiden, dette er en naturlig proces, som må ske i et led af naturens orden. Mennesket har nået sin grænse, båndet er så stramt at vi dag for dag kvæler vores egen eksistens.
Vanvid (penge) styrer vores færden i vores egen verden, fra vi er nyfødte til den dag vi giver os selv tilbage til moder jord skovler og høster vi meget mere end vi giver. Vi er os selv nærmest. Blodsbånd, ære og fornuft synes at være forsvundet til fordel for magt.
Forvirrede små væsner der vokser op og skal føre cirkuset videre.
Vi synger om hvad vi gør, ikke hvad vi er…
Naturen och närheten till naturen går igen i din fotokonst. Går det att separera natur, människa och andlighet, eller hänger de samman?
- Natur, mennesker og åndelighed er i min verden uadskillelige.
Vi er af samme stof, vi befinder os blot på forskellige niveauer.
I takt med at vi i vores søgen efter at blive mere og mere bevidste om alting og ikke lade noget ligge hen i det uvisse, men hele tiden jage viden, fjerner vi os mere og mere fra naturen. Jætteskrækken er over os! Vi har intet forhold til dyr og natur i det hele taget, åndeligheden er noget ”uoplyste folkefærd” begiver sig med, det eneste vi har tilbage er os selv og døde ting!
Vi elsker døde ting, nogle gange mere end noget andet. Jætteskrækken betyder at vi ikke vil lægge på den bare jord, det er ulækkert, ligesom mange dyr er! Vi er blufærdige og bange for mørke… Sikke en skam.
Åndelighed betyder meget for mig, det gør at mit liv får flere dimensioner, det udvider og giver mig visdom. Det fylder mit liv med glæde og ro. Uden min åndelighed ville jeg være en tom skal uden indhold.
Hertil må jeg nævne intuitionen. Mange bruger den ikke, stoler ikke på den! Personligt er det intuitionen den der styrer mig hen hvor jeg skal være, fortæller mig hvad jeg skal gøre, gør det jeg er. Dette gør mig ikke til et bedre menneske end folk der ikke bruger den, men når nu vi har sådan et stærkt redskab hvorfor så ikke bruge det?
- Dette billede er meget personligt, jeg optræder selv på det, både som menneske og i træet. En søgen efter hvad JEG skal stille op i min tid på jorden. Hvem er jeg, hvad står jeg for, hvor vil jeg hen? Magtesløshed. Jeg spørger naturen til råds, men formår ikke at forstå svaret.
- Sibbe den Gode var en dansk vikingehøvding, og på denne mindesten står indskrevet:
- Fólginn liggr, hinns fylgðu
(flestr vissi þat) mestar
dæðir, dólga þruðar
draugr, í þemsi haugi.
Munat reid-Viðurr raða
rógstarkr i Danmarku
Endils iarmungrundar
Ørgrandari landi.
- Ristningen er skrevet med danske runer efter dansk sæd/skik i lodrette rækker. Jeg var på daværende tidspunkt vældig interesseret i mine rødder, så denne periode præges af vikingetiden.
- Dette billede er også en ældre sag, og har lidt samme historie som Sibbe den gode. Meget optaget af vikingetiden, vandrede jeg ud på min første færd i dette nye univers af gamle skrifter, nye mennesker og friskt syn på tilværelsen. Det lidt søgende blik, barnlige ansigtstræk, med et væld af informationer jeg prøver at sætte sammen.
- Min mormor døde og det satte en masse i gang. Min mor var der da det skete og mærkede hendes sjæl flyve fra kroppen. Tankerne gik på hvor hun mon nu var, hvad skulle der nu ske. Havde min mor det godt? Jeg blev en lille pige med 100 spørgsmål.
Ude på den anden side lød et forstærket mantra: man skal huske hvad der er vigtigt for en. Man skal huske at opfylde sine drømme. Man skal huske ikke bare at lade drømme blive ved drømmen. Man skal huske at det at opfylde sine drømme er det største ansvar man har overfor sig selv.
…Kun en selv kender stiens vej til sandheden.
